Vi bruger Cookies!     

         
 X     
forside

Her er dyrene i centrum :-)




Staldvestvoldens fisk
Fisk har jeg haft lige siden jeg var barn. Jeg har et akvarie i stuen med citroncichlider. De lægger tit æg, men endnu er der ikke kommet unger. Jeg har før prøvet at have cichlideunger og det er virkelig en oplevelse. Forældrefiskene står troligt og vifter med finnerne over æggene for at vandet skal være så friskt som muligt. Når de små unger klækkes holder de sig i nærheden af forældrefiskene, som forsvarer dem mod andre fisk og sørger for at de finder føde, det er helt fantastisk at se. Når de bliver lidt større skal man dog passe lidt på, så kan de lige pludseligt godt opfatte dem som bytte. Men har man et tætbeplantet akvarie skal nogle af dem nok klare sig.
Jeg har lagt en lille lerpotte ned i akvariet, og her lægger de tit æg inde i.
I mit soveværelse har jeg et akvarie med slørhaler, jeg har en halv whiskybalje i haven og her har jeg åkander og vandplanter om sommeren. Jeg syntes også det kunne være sjovt at have nogle fisk. Men de forsvandt næsten lige så hurtigt som de kom i, vi har jo fiskehejren som lever ved vandet på volden, så jeg måtte sætte et stykke hønsenæt over, og om vinteren kom fiskene så indendørs. Nu var der så det at fiskene svinede vandet hurtigt til og der kom også hurtigt mange alger, så mine fisk er nu inde hele året hvor man så kan holde vandet klart og fint.
Vi har lige fået en stor løvehoved slørhale, den er meget sjov at se på. Det længste jeg har haft en slørhale var i 7 år, og man bliver faktisk lige så ked af det når sådan en dør som hvis det var en kanin eller marsvin. De kan ligesom guldfiskene faktisk blive helt op til 25-30 år.

Jeg kan stærkt anbefale at holde fisk, det er utroligt afslappende at sidde og betragte sådan en helt lille verden. Det kræver heller ikke så meget arbejde, jeg rengører en gang om måneden og har ellers filter som også fungere som luftpumpe til at holde vandet rent. Ruderne renses med en magnet, så man ikke behøver at tage dækslet af. 
Hvis jeg en enkelt gang har svært ved at falde i søvn, tænder jeg bare lyset på mine slørhaler og ligger og kigger på dem, så går der ikke lang tid før jeg falder i søvn.
                 
Dette er cichlider, kribensis 
 
 Slørhalen Olga. Hun kom hertil i 2002 og kan blive
 ret gammel.

      

Slørhaler er meget svære at kønsbestemme. Det kan faktisk kun lade sig gøre i ynglesæsonen hvor hannen får nogle yngleknopper på gællelågene. Jeg har haft unger, de lægger æg som klækker i løbet af nogle dage. De helt små unger ligner almindelige fiskeyngel, men ret hurtigt begynder halefinnen at blive trekantet. Nu da jeg har 4 skulle der være gode chancer for at der også er hanner imellem, så jeg håber der igen på et tidspunkt kommer unger.
 


                       
Dette er en Kenyia cichlide.  


                      

Dette er de nye cichlider i stueakvariet. De går fint sammen med Krebensis og ødelægger ikke planter og graver helt
vildt i bundlaget. Disse har det rigtige cichlide udseende og de er utroligt smukke og livlige, har givet rigtigt liv i akvariet.

Så har jeg også fået 2 nye slørhaler. Min slørhale Olga overlever alle, så hun måtte have nogle nye venner.



Her er Olga med sin lille nye lyse ven.
                                                                                                          


Her er en helt sort med sjove teleskopøjne.

Mine krebensis cichlider lægger tit æg i en lerpotte i akvariet. Men desværre spiser hunnen ægene på et tidspunkt. Det er lykkedes mig at klægge æg mange gange, men ungerne døde altid efter et par dage. Jeg prøvede så at sætte helt potten ned i mit lille plastik ynglekar og æggene klækkede som sædvanligt. Jeg prøvede nu at lade luftpumpen køre hele døgnet, det svarer til at forældrefiskene står og vifter med finderne for at ilte vandet. Ungerne blev efter 7 dage fritsvømmende og jeg begyndte at fodre dem med noget babyfoder og det er lykkedes mig at holde liv i dem. De er nu ca 2 uger på billedet og spiser godt og svømmer højt op i karet. Er spændt på om det lykkes at få nogle af dem til at vokse helt store.



Her er et billede af ungerne, man kan lige ane nogle små prikker på bunden. Det er ikke det nemmeste at fotografere, men nye billeder kommer senere hvis der stadig er liv i dem.


 

Besøg  
030669