Vi bruger Cookies!     

         
 X     
forside

Her er dyrene i centrum :-)






                                                       Stald vestvoldens pasningsvejledning for marsvin

 

marianne.frimodt@mail.dk


Lidt fakta om marsvinet.

Gennemsnitsalder: 6-8 år

Alder ved kønsmodenhed: Omkring 4-5 uger 

Alder ved avl: fra 6 måneder (vægt omkring 800 g) og første kuld inden 1 år, da bækkenet ellers vokser sammen og så kan marsvinet ikke føde ungerne. 

Drægtighedsperiode: 68-72 dage

Kuldstørrelse: 2-5 unger

Antal kuld pr. år: 1-2

Alder ved fravænning: 4 uger eller mindst 300 g

Marsvinet er vegetar. Grundfoderet bør være en færdig foderblanding. Selv fodrer jeg kun mine marsvin med marsvinepiller med C vitamin. Så får de masser af grønt, gulerødder, samt frugt ved siden af. Man kan også få C vitamin i pulverform, eller til at komme i drikkevandet. Det vigtigste er at man er helt sikker på at marsvinet får det C vitamin det skal have, da det ikke selv kan danne det, og at mangel på det kan give svær sygdom med døden tilfølge.

Selv om nogle marsvin ikke drikker ret meget, skal de altid have tilgang til frisk vand.

Marsvin bør have meget motion. Lad det løbe frit i boligen, men pas på ledninger og lignende. Om sommeren kan man lade dem opholde sig i en løbegård, men kun under opsyn medmindre at løbegården har net i bunden og på anden måde kan modstå angreb fra andre dyr.

Mine marsvin bliver luftet i min kaninstald, hvor de er helt i sikkerhed, og de elsker det. De kan ligefrem lave badutspring af glæde ved at komme ud.

Rengøring af deres bure er ligesom hos kaninerne. Nogle mener det er farligt at have marsvin gående i halm på grund af fare for øjenskader. Nu går en del af mine udendørs i stalden, så derfor får de halm at varme sig i om vinteren, og jeg har da heldigvis indtil videre aldrig oplevet noget sådant.Mange mener at et marsvin aldrig må gå sammen med en kanin, og det er rigtigt at nogle kaniner parrer dem og ikke er søde ved dem. Det er også kun i de tilfælde hvor man kan se at de virkeligt kan lide hinanden og har glæde af at nusse og ligge tæt sammen at man skal gøre det, det er kun få af mine der har en kaninven, hvor det er til stor glæde for begge,  og så skal man sørge for at marsvinet får dækket sit behov for C-vitamin.

Marsvinet er som kaninen også robuste små dyr, men er også dårlige til at komme sig hvis de først bliver syge. Så hvis man ser at de ikke spiser, så søg dyrlæge i god tid. 
Neglene skal også klippes løbende. Hvis de bliver for lange kan de især på forbenene dreje tåledene, så check dem regelmæssigt.
 
Jeg har de fleste af mine marsvin ude hele året i en lukket stald. De går sammen med andre marsvin eller kaniner så de kan varme hinanden. De danner også en form for vinterpels, men der skal være masser af hø og halm at putte sig i.
 
Hanner kan sagtens gå sammen, især hvis de sættes sammen som små. Ellers er en voksen han og en unge fint, men jeg har sat mange voksne hanner sammen med et godt resultat, men hold nøje øje med dem, for lige pludseligt kan de måske ikke sammen mere af en eller anden grund. Dette gælder også hunner som også kan sige fra over for andre hunner, her må man prøve sig lidt frem, men de er meget sociale dyr og trives absolut bedst med artsfæller.
 


 

Besøg  
032968