Vi bruger Cookies!     

         
 X     
forside

Her er dyrene i centrum :-)




 Kaninunger?

Marianne Nielsen  

120105405505@post.tele.dk




Det er dejligt at få kaninunger. Men da kaniner er ret produktive bør man tænke sig om. Har man nogle som kan aftage kaninerne når de bliver store nok, og har man lyst og tid til at tage sig af ungerne under deres opvækst.

Jeg synes det er vigtigt at ungerne bliver vænnet til menneskehænder så hurtigt det er muligt. Det er ikke rart at skulle sælge en meget bange og vild kaninunge, især ikke hvis det er til et barn.

Jeg begynder at seletræne mine fra ca. 6 uger da jeg synes det er en god alder til det, og de er i hænder dagligt når de har forladt reden.

Når man så har bestemt sig for at få unger er der et par regler jeg synes man skal overholde.

Hannen skal helst være lidt mindre end hunnen, man skal aldrig parre en lille kanin med en stor han, da dette kan give fødselsvanskeligheder. Jeg har selv været ude for et sørgeligt tilfælde af dette. Hunkaninen skal være mindst 6 måneder gammel og måske helst lidt mere inden den parres.

De kan i reglen parres hele året, men de har deres største brunstperioder om foråret. Hvis det er udekaniner synes jeg heller ikke man skal parre dem for sent. Jeg ved godt at der er nogle der også avler om vinteren, og at det går godt, men i naturen er det ikke så tit det sker, og det må da også være hårdt at komme til verden i kulde og sne. Jeg har selv avlet om vinteren indendørs, og her er der selvfølgelig ingen problemer med kulde.

Ungerne må først sælges når de er 8 uger gamle. Nogle lader dem gå sammen med sine søskende til de er ca. 12 uger gamle, hvilket er en udmærket ide.

Hvad angår kuld pr. år synes jeg at 2 er passende, måske 3. Jeg synes det er for hårdt som avlerne til udstillingskaniner gør at sætte hunnen i fol igen inden ungerne er taget fra, og jeg synes også det er bedst hvis hunnen får en pause, da det er hårdt for hende at opfostre ungerne.

Hvis man overholder disse regler kan man have meget glæde af at få unger. Jeg synes at det er fantastisk at de i løbet af 8 uger kan udvikle sig fra en lille klump "marcipan" til fine og færdige kaniner.

 

Besøg  
031787